Høringsmateriale for Ydelsesrefusion

Inden den kommende uges kommune- og leverandørmøder publiceres her det foreløbige høringsmateriale for Ydelsesrefusion.

I den kommende uge afholder Ydelsesrefusion henholdsvis kommuneworkshops og leverandørmøde. I forbindelse med møderne udgives her et udkast til udbudsmaterialet for Ydelsesrefusion, som både kommuner og leverandører inviteres til at indgå i dialog omkring.

Om kommunemøderne

Kommunemøderne afholdes d. 7. og 8. oktober i hhv. Aarhus og København. Møderne igangsætter den kommunale høring af kravene til Ydelsesrefusion med henblik på at få input til den endelige kravspecifikation for løsningen. På de kommende møder vil høringsprocessen blive gennemgået grundigt.

Læs mere om kommunemøderne.

Deltagelsen i den kommunale høring er et tilbud til de kommuner, der ønsker indflydelse på kravspecificeringen af den nye løsning. Kommuner, der ønsker at deltage i høringen, melder høringssvar ind via kommunens kontaktpersonen for Ydelsesrefusion. Kontaktpersonen er ansvarlig for høringen i kommunen og for at udarbejde én samlet tilbagemelding om kravene til KOMBIT inden tidsfristens udløb d. 30. oktober.

Kommunen bedes anvende dette skema til indsendelse af høringssvar: Skema til kommunens høringssvar

Om leverandørmødet og den kommende dialog

Der afholdes leverandørmøde d. 6. oktober. Læs mere om leverandørmødet. Leverandørmødet vil blive fulgt op af individuelle møder med de leverandører, der ønsker dette. Møderne vil blive arrangeret efter først-til-mølle princippet og kan arrangeres ved kontakt til leverandørchef Jesper Bo Seidler på JSI@kombit.dk.

På mødet d. 6. oktober vil der blive givet en introduktion til høringsmaterialet, som kan downloades nederst. KOMBIT har desuden formuleret en række spørgsmål, som vi ønsker dialog omkring til mødet:

  • Er der krav, som I vurderer kunne justeres, så det giver en reduktion i prisen?
  • Er der krav, som I vurderer vil problematisere anvendelsen af standardsystemer, herunder integrationen til støttesystemer?
  • Er der særlige områder, hvor det er vanskeligt at forstå de forretningsmæssige krav?
  • Licenser; hvad er den gode model?
  • Er der særlige udviklingsområder, hvor I vil foretrække iterative forløb?
  • Vurderes arkitekturen sammenhængende og nem at implementere?
  • Vurderes det at indberettere og modtagere af data til og fra Ydelsesrefusionsløsningen hænger sammen med de beskrevne integrationer og regler herfor?

Opmærksomhedspunkter

Det er væsentligt at bemærke, at materialet ikke er endeligt og materialet kan derfor fravige fra det endelige udbudsmateriale. Hvor der er erkendte mangler eller udeståender, er disse som udgangspunkt markeret med farven grøn. Felter, der skal udfyldes af tilbudsgiver, er markeret med farven gul.

Ved gennemgang af kravmaterialet – som kan downloades nederst – bede I være opmærksomme på følgende:

  • Der er endnu ikke taget stilling til de enkelte kravs vægtning i mindstekrav, krav og optioner. Dette vil ske i det endelige udbudsmateriale.
  • KOMBITs standard driftskontrakt vil blive anvendt og efterudgives.

Ved spørgsmål bedes I kontakte projektleder Tom Bøgeskov på TOB@kombit.dk.

Download høringsmateriale (zip-fil)
Opdatering d. 7/11-2015: Download bilag 7 og 11 (zip-fil)
 

Kontakt

Chefkonsulent / Forretningsudvikler
3268 0408